Artsy

News

26 June 2014

Louise Hindsgavl, Power. Porcelæn. Poesi. Rønnebæksholm, 22. Juni – 9. September 2014

LH_6

POWER. PORCELÆN. POESI er en soloudstilling med Louise Hindsgavl, hvor hendes grænseoverskridende og historiefortættede keramiske værker iscenesættes i otte tableauer.

Velkommen til fernisering lørdag den 21. juni kl. 14:00 i Herskabsstalden, hvor der bydes på en forfriskning. Udstillingen åbnes af keramiker Peder Rasmussen.Louise Hindsgavls værker er nyskabende i både form og indhold, og med deres til tider hårrejsende fortællinger overskrider de radikalt beskuerens forventning til den klassiske porcelænsfigur og dens helstøbte øjebliksbillede. Flere af hendes værker er sammensat af porcelæn og hverdagsobjekter eller elementer med referencer til legetøj, der, til trods for værkernes umiddelbart fortidige look, knytter dem konkret til en verden her og nu.