News

29 September 2022

Metamorfose by Nielse Corfitzen

Images

Description

Metamorfose by Nielse Corfitzen
SEPTEMBER 29 – OCTOBER 22, 2022

Hos Galleri Christoffer Egelund er vi stolte af at præsentere udstillingen METAMORFOSE, som er den anden soloudstilling i galleriet af Niels Corfitzen.

Det er en stærk, maskulin energi, som sanses i det umiddelbare møde med kunsten af Niels Corfitzen. – Store lærreder. Dramatiske kompositioner. En stringent palet. Kraftfulde strøg.
Man genkender Niels Corfitzens billeder, de skiller sig ud i tidens strøm. Figurative er de, men med en udførelse, der kontrastfyldt tillige trækker på det abstrakt-ekspressionistiske.
Kunstneren behersker til fulde den realistiske gengivelse. Det ses tydeligst i rækken af bestillingsportrætter med socialdemokraten Svend Auken og H.K.H. Kronprins Frederik fra henholdsvis 2008 og 2018 som de mest prominente eksempler. I de to ret forskellige fremstillinger ses samtidig, hvordan formsprog og udtryk over tid har undergået en betydelig forvandling. Såvel det grimme som det smukke rummes i et mere åbent og mindre kontrolleret billedsprog.
I dag sanses en dybere tilknytning til naturen, som allerede fra en tidlig alder spillede en integreret rolle i Niels Corfitzens tilværelse. Med muligheder for at rejse ud og opleve, med muligheden for at anlægge en smuk have og med nærværende fællesoplevelser i den allertætteste familie vokser et roligere åndedrag frem, sammen med en grundfæstet videnskabelig-filosofisk tilgang til universet.

EN PENSEL MØDER ET LÆRRED
Motiverne dannes af en collage af indtryk. Naturen er bagtæppet i dag. Kulturen står centralt som forgrund, solistisk, men kun tilsyneladende sat i scene.
Mennesker, Corfitzen har mødt, som har gjort indtryk ved deres fordybelse og åbenlyse bemestring af deres fag, glider ind i motiverne. Ikke som narrativer, men som elementer i kompositionen, der vokser frem af den maleriske proces.
– Der er noget ægte over det menneske, som bare hviler i sig selv i processen, og ikke gør sig til som en påfugl. Som kokken, der står og finsnitter, som balletdanseren, der øver en position, en bevægelse. Som kaptajnen, der kender skibets kurs.
Rekvisitter i form af steder, huse, gader og facader eksempelvis fra Japan og New York dukker frem som erfaringer, registreret og gemt i kunstnerens mentale billedbibliotek. Historisk-symbolske elementer som sejlskibene og jollen, rejsetasken og bogen hentes frem. Dels fra filmens verden, dels fra mange timer i selskab med mennesker, der har arbejdet med handel, søfart og håndværk – og dels fra kære slægtninges ydmygt kunstfærdige tegninger og tolkninger af forgangne tiders eventyr i litteraturen – til lands, til vands og i luften.

EN PROCES OPSTÅR I TID OG RUM
Livslysten vokser med kunsten som mulighed og ståsted, hvor Corfitzen dels kan arbejde med kroppen og kombinere det sanselige nærvær med de intellektuelt-filosofiske puslespil, der rumsterer: Hvad vil det sige at være menneske.
I motiverne sanses menneskets sårbarhed i de til tider melankolsk indadvendte figurer. Omvendt møder vi det ultimative livsmod i nogle af billederne, hvor tyngdekraften synes ophævet, og følelsen af frihed lyser som det bedste guld ud af skikkelsen, der svæver på superkræfter.
– Det feminine element, kvinderne, er ofte i fokus. De har ikke altid fået den plads, ligeværdighed og respekt, som de har krav på. Kvinden kan nok leve uden manden, men det omvendte kan ikke lade sig gøre.
Fra den realistiske gengivelse hentes grundrids til basale billedkomponenter. Med pensler og palet bygges op, hvorefter der sorteres, tages fra og stilles til skue – måske i signalfarven rød.
Det er sjældent, du ser den røde i naturen. Den er der som en valmue, som en rose, men i små mængder. Kunstneren vælger den ikke som en eyecatching signalfarve, i hvert fald ikke bevidst. Men den spiller uomtvisteligt en aktiv rolle, når den optræder i den røde kjole, i de røde sko, i gulvtæppet under kaptajnen og i personernes påklædning i øvrigt. Den indfanger opmærksomheden.
Corfitzen mener ikke, at han har en favoritfarve, men flere yndlingsfarver. Nogle med fortællende navne, fx de italienske jordfarver fra Siena og Umbrien, og den Preussiske blå, der gemmer på et helt reservoir af referencer.
– Maleriet er en snørklet sti. Du kan fare vild i det, og her får man noget forærende, når man glemmer, at man leder efter noget. Jeg går efter en proces, hvor jeg kan overraske mig selv i værkerne. Jeg har derfor både en plan, og ikke nogen plan. I Zen buddhismen er der et mål, der drejer sig om at aflære begæret og aflære forventningerne til livet. Rejsen er målet i sig selv.

TRANSISTOR
Bag værkernes tilblivelse ligger lysten til at udforske rammerne for det fælles sammen med lysten til at skabe og udtrykke sig. Kunstneren opfanger signaler, selekterer, transformerer, sender.
– Virkeligheden er det, du oplever. Det kan ikke beskrives dækkende. Når du bruger ord og navne, så har du bevæget dig væk.
– Et blad er ikke grønt. Kun i vores fiktive verden er det grønt, kun symbolsk er et blad noget grønt og hjerteformet. Det hjælper os med at kommunikere og komme steder hen, når vi reducerer det flertydige. Men så har vi bevæget os væk fra virkeligheden.

– En lyd i et splitsekund består af bølger af energi, og den energi fordeler sig i universet.
Titlen “METAMORFOSE” er et generelt udtryk for et af de aspekter og mysterier som i høj grad betager Niels Corfitzen. Nemlig den forvandling, forandring eller transformation som naturen og dermed også mennesket gennemgår kontinuerligt, uden ophør.
På trods af, at tilværelsen er gennemsyret af dette kosmiske kaos af forandringer, hersker der alligevel en konstant mængde energi, som binder universet sammen i et forunderligt mønster af ro og orden. Der råder en slags ustabil ligevægt. Den forplanter sig til betragteren gennem kunstnerens maleriske indsats.
SOM VAND … LÆNGSEL … LYST… UDLÆNGSEL … HJEMLÆNGSEL … TRØST

Af Forfatter, kunstformilder og journalist Inge Schjødt

Ferniseringen finder sted fredag 23. september fra 16 til 19. Kunstneren vil være tilstede under ferniseringen. For yderligere information og henvendelser vedr. salg, kontakt galleriet på: hello@christofferegelund.dk eller på +45 33 93 92 00. Besøg os på Bredgade 75, 1260 København K. Åbningstider: Onsdag-fredag 15-18, lørdag 12-16.

[UK]

Metamorfose by Nielse Corfitzen
SEPTEMBER 29 – OCTOBER 22, 2022

Galleri Christoffer Egelund is proud to present Niels Corfitzen’s second solo show: METAMORPHOSIS.

When we first encounter the art of Niels Corfitzen, we are struck by a strong, masculine energy. Large canvases. Dramatic compositions. A rigorous palette. Powerful brushstrokes.
Niels Corfitzen’s pictures are recognisable – they do not reflect contemporary trends. They may be figurative, but there is something Abstract-Expressionist about their contrasts.
The artist is a master of realistic depiction. This is particularly evident in his series of commissioned portraits: those of the Social Democrat politician Svend Auken (2008) and HRH Crown Prince Frederik (2018) are prime examples. At the same time, these two quite different representations show how his idiom and expression have evolved significantly over the years. The imagery, controlled in varying degrees, features both decay and beauty.
Today, we sense a deeper infinity with nature, which even from an early age played an integral role in the life of Niels Corfitzen. After countless travels and adventures, the creation of a beautiful garden and quality time spent together with his closest family, there is something calmer about him, and his attitude to the universe is grounded, scientific and philosophical.

A BRUSH ENCOUNTERS A CANVAS
His motifs are formed by a collage of impressions. Today, nature is the backdrop. Culture is in the foreground, well staged.
People, whom Corfitzen has met, and who are devoted to the mastery of their professions, slide into his motifs: not as narratives, but as elements of the composition, emerging from the process of painting.
“There’s something genuine about the person who simply relaxes in the process, without parading like a peacock. Like the chef foraging, like the ballet dancer practising a position or movement. Like the captain, who knows the ship’s course.”
Props in the shape of places, houses, streets and façades, among others from Japan and New York crop up as experiences, recorded and hidden in the artist’s mental image library. Out come historical, symbolic elements such as the sailing ships and the dinghy, the travel bag and the book: partly from the world of film, partly from many hours in the company of people who have worked in the fields of commerce, seafaring and craftsmanship – and partly from the humbly elaborate drawings and interpretations by close relatives of old literary fairy tales – on land, at sea and in the air.

A PROCESS OCCURS IN TIME AND SPACE
His zest for life evolves with his art as a possibility and point of view. Corfitzen can depict the body, while combining its sensory presence with the intellectual/philosophical puzzle that rattles in our minds: the meaning of existence.
We get a sense of vulnerability in the figures that are sometimes melancholy and introverted. Conversely, we encounter ultimate courage in some of the pictures, where gravity seems nullified, and the sense of freedom radiates like gold from the figure floating with super powers.

“The feminine element, the women, is often key. They have not always been given the place, equality and respect to which they are entitled. Woman may be able to live without man, but the reverse is impossible.”
He draws an outline for the basic components of a picture from realistic depiction. He builds up the picture with brushes and palette, then grades the elements, taking away and highlighting – often in the signal colour red.
We do not often see red in nature – yes in the shape of a poppy or a rose – but in small quantities. The artist does not choose it to attract attention – at least not consciously. But it undoubtedly plays an active role – in the red dress, the red shoes, the carpet under the captain and people’s clothes. It catches the eye.
Corfitzen does not believe he has a favourite colour, but several favourite colours. Some have striking names: for example, the Italian earth colours from Siena and Umbria, and Prussian blue with its huge reservoir of references.
“Painting is a twisting path. You can get lost on it, and then you gain something, when you forget you’re looking for something. My process involves surprising myself in my works. So, I have a plan, yet no plan. In Zen Buddhism there is a goal about unlearning desire and unlearning expectation in life. The journey is the end in itself.”

TRANSISTOR
The genesis of his works entails a desire to explore the framework of what is common to all of us and a desire to create and express himself.  The artist picks up signals, and selects, transforms and transmits.
“Reality is what you experience. It cannot be described adequately. The moment you use words and names, you have departed.”
“A leaf is not green. Only in our fictional world is it green, only symbolically is a leaf something green and heart shaped. Reducing ambiguity helps us communicate and progress. But then we depart from reality.”
“A sound in a split second consists of waves of energy, and that energy is distributed in the universe.”
The title METAMORPHOSIS is a general expression of one of the aspects and mysteries that fascinate Niels Corfitzen: the transformation or change that nature and thereby humankind continuously undergo.
Despite the fact that existence is permeated by this cosmic chaos of changes, there is nevertheless a constant amount of energy that binds the universe together in a wondrous pattern of order. Kind of unstable equilibrium reigns supreme. It spreads to the viewer through the artist’s achievements.
LIKE WATER… LONGING…  DESIRE…  WANDERLUST…  HOMESICKNESS… COMFORT

By Author, art mediator and journalist Inge Schjødt

The opening of the exhibition takes place on Friday September 23 from 16 to 19. For further information and sales requests, please contact the gallery at: hello@christofferegelund.dk or at +45 33 93 92 00. Visit us at Bredgade 75, DK-1260 Copenhagen K, Denmark. Opening hours: Wednesday-Friday 15-18, Saturday 12-16.

We are open Wednesday-Friday 3-6 PM and Saturday 12-4 PM.