Trees and Architecture by Eamon O’Kane

Art Painting from NCAD, Dublin, an MFA from University of Ulster, Belfast, and an MFA in Design Technology from Parsons School of Design, New York. Furthermore, he is a teaching professor at Bergen Academy of Art and Design, Norway. He is also a visiting Professor at the Royal Danish Art Academy of Fine Arts in Copenhagen where he is currently leading the The School of Painting and Pictorial Practices.

The opening reception for “Trees and Architecture” will take place on September 13th 2024 at Bredgade 75 in Copenhagen from 16.00 to 19.00. Eamon O’Kane will be present to discuss his work and engage with attendees. This event is open to the public, and we invite art enthusiasts, collectors, and the curious to join us for an evening of art and conversation.

For further information and sales requests, please contact the gallery at: hello@christofferegelund.dk or at +45 33 93 92 00. Visit us at Bredgade 75, DK- 1260 Copenhagen K, Denmark. Opening hours: Wednesday-Friday 15:00-18:00, Saturday 12:00-16:00, or by appointment.

[DK]

”Træer og arkitektur” er en ny, stemningsmættet udstilling af den irsk fødte kunstner Eamon O’Kane, der bor og arbejder i Danmark og Norge. Udstillingen kan ses fra 13. september til 11. oktober 2024 og giver de besøgende mulighed for at fordybe sig i og udforske det komplicerede samspil mellem naturen og menneskeskabte strukturer.

Eamon O’Kane er internationalt anerkendt for sine tankevækkende værker. I ”Træer og arkitektur” dykker han ned i forholdet mellem det organiske og det konstruerede. Udstillingens malerier, tegninger og skulpturer stiller træernes naturlige skønhed op mod glasarkitekturens præcision. O’Kanes brug af farve, lys og form inviterer beskuerne til at reflektere over den skrøbelige balance mellem naturens verden og menneskelig innovation.

”Træer og arkitektur” henter inspiration fra historiske og samtidige kilder, idet den sammenvæver elementer fra modernistisk arkitektur med botaniske tegninger af træer. O’Kanes værker indeholder ofte referencer til de tidlige modernistiske arkitekters utopiske idealer og de miljømæssige udfordringer, vi står over for i det 21. århundrede, og skaber dermed en dialog, der både er visuelt imponerende og intellektuelt engagerende.

I starten af det 20. århundrede fik en ny idé stor indflydelse på kunst, arkitektur og design – den idé, at form skal følge funktion og objekter dermed skal udformes, så de ePektivt udfylder deres funktion, hverken mere eller mindre. Unødvendig ornamentik blev nu set som noget, der fratog genstande deres skønhed i stedet for at bidrage til den. Denne idé blev grundlæggende for modernismen inden for arkitekturen med dens simple former og stærke linjer. Blandt dens mesterværker er Frank Lloyd Wrights hus Fallingwater fra 1935 og Mies van der Rohes Barcelonapavillion fra 1929. I midten af det 20. århundrede begyndte det at vise omtanke for miljøet at spille en større og større rolle, og den modernistiske arkitektur begyndte at afspejle dette, og i efterkrigstiden opstod en mere kontekstbevidst tilgang, hvor nogle arkitekter begyndte at tage hensyn til deres designs’ miljømæssige påvirkning. Begrebet ”bioklimatisk design” så dagens lys: Design, hvor klima-responsive elementer bliver integreret i bygningerne. Arkitekter som Richard Neutra (som var ophavsmand til begrebet biorealisme) og Alvar Aalto begyndte at inkorporere naturlig ventilation, passiv solvarme og andre miljøvenlige teknikker i deres arbejde og blandede dermed modernismens principper med en sensitivitet over for vores planet. Dette skifte var til dels en reaktion på den tidlige modernismes begrænsninger. De store glasfacader og husene i åbent plan, der i første omgang blev beundret for deres æstetiske kvaliteter, resulterede ofte i energiinePektive bygninger, der krævede betydelige mængder opvarmning, nedkøling og kunstigt lys. 1970’ernes oliekriser understregede verdens behov for energiePektivitet yderligere, og man begyndte derfor at reevaluere modernismens designs’ aftryk på miljøet. Slutningen af det 20. århundrede og starten af det 21. århundrede har båret præg af et fornyet fokus på bæredygtig arkitektur drevet af et akut behov for at reagere på klimaforandringerne. Modernismens principper er blevet genbesøgt og genfortolket gennem klimaforsvarlighedens briller. I denne periode har vi set opblomstringen af den såkaldte grønne modernisme, hvor arkitekter integrerer bæredygtige praksisser i modernismens æstetik.

Grønne tage, energiePektive ruder, vedvarende energikilder og bæredygtige byggematerialer er blevet en selvfølgelig del af vores samtids modernistiske design. Denne bevægelse mod energineutrale bygninger afspejler en udvikling i den modernistiske tankegang, hvor en bygnings funktionalitet og ePektivitet ikke kun ses som noget, der afhænger af dens rum og formgivning, men også af det aftryk, den sætter på miljøet.

Begrebet ”regenerativ arkitektur”, der betegner bygninger, der aktivt bidrager til miljøet, er en mulig fremtidig retning, modernismen kan gå i. Denne tilgang går et skridt videre end bæredygtighed, idet den prøver at genskabe og bidrage til det naturlige miljø ved hjælp af arkitektur og design. Ved at integrere modernistisk æstetik med regenerative praksisser kan arkitekter skabe bygninger der ikke blot mindsker den skade, de gør på miljøet, men som også bidrager positivt til økosystemet. O’Kanes malerier afbilder ofte modernistiske bygninger som isolerede i et frodigt, nærmest overvældende landskab. Dette modsætningsforhold sætter spørgsmålstegn ved forholdet mellem menneskeskabte strukturer og naturen – et forhold der ofte var anstrengt i den oprindelige modernistiske vision, hvor man prioriterede funktion og form over miljømæssige hensyn.

O’Kanes afbildning af modernismens bygninger omringet af tætte skove, overgroet af planter og omringet af storslået natur antyder en dialog mellem de miljøer, der er bygget af mennesker, og naturen. I nogle værker synes naturen at generobre disse strukturer, med planteranker, der kryber op ad glasvægge eller træer, der indtager områder, der før kun var menneskeskabte. Denne billedverden kan ses som en kommentar på menneskets bedrifters forgængelighed og det uundgåelige fænomen, at naturen kommer til at generobre, hvad vi i sin tid tog fra den. Det er dobbeltheden i den måde, vi relaterer til modernismen, som Eamon O’Kane udforsker i sine værker. Ved at afbilde de største modernistiske arkitekters værker viser han deres skønhed, men når de bliver afbildet ved hjælp af fysisk maling bliver de glittede overflader brudt, og vi ser dem i et nyt lys – en ePekt, der forstærkes af planternes organiske tekstur. O’Kane inviterer beskueren til aktivt at tænke over hans eller hendes forhold til design og historie og den ePekt, de rum og objekter, som vi omgiver os med, har på os. Hans arbejde antyder, at modernismen søgte at skabe en idealiseret version af fremtiden – sommetider på bekostning af miljøet. Dette kritiske perspektiv er særligt relevant i forbindelse med nutidens optagethed af bæredygtighed og den indflydelse, arkitektur har på miljøet. O’Kanes malerier opfordrer til, at vi tager stilling til modernismens arv i denne forbindelse, og åbner for spørgsmål om, hvordan arkitekturen kan udvikle sig, så den harmonerer med naturen i stedet for at dominere den.

Den modernistiske arkitekturs historie er dybt forbundet med bæredygtighedens udvikling, klimaforandringer og miljøbevidsthed. Fra de tidlige dage med optimisme på industriens vegne til nutidens fokus på miljøansvar har modernismen formet sig efter samfundets behov. I fremtiden vil den største udfordring bestå i at integrere bæredygtige principper i kernen af modernistisk design og dermed at bidrage til, at arkitekturen er med til at skabe en bæredygtig og modstandsdygtig verden.

Om Eamon O’Kane: Eamon O’Kane (f. 1974) er en irsk kunstner, der bor og arbejder i Danmark og Norge. Han arbejder både med maleri, tegning, skulptur og installation. Han har udstillet internationalt, og hans værker kan findes i adskillige oPentlige og private samlinger. O’Kanes kunst udforsker temaer omkring arkitektur, natur, og det at være menneske, idet han ofte blander historiske referencer med nutidige anliggender. Hans værker har været udstillet på gallerier på tværs af Europa og USA og er en del af prominente samlinger inklusive samlingerne på Kode Museum, Bergen, Norge; Lentos Museum, Linz, Østrig; Burda Museum, Baden Baden, Tyskland, og mange andre oPentlige og private samlinger. Han er uddannet BA med en Joint Honours Degree i kunst og maleri fra NCAD, Dubiln, MFA fra University of Ulster, Belfast og MFA i designteknologi fra Parsons School of Design, New York. Endvidere er han undervisende professor på Bergen Academy of Art and Design i Norge. Ydermere er han gæsteprofessor på det Kongelige Danske Kunstakademi i København hvor han lige nu er leder af Skolen for Maleri og Billedbaserede Praksisser.

Ferniseringen på ”Træer og arkitektur” finder sted d. 13. september 2024 i Bredgade 75 i København kl. 16-19. Her vil du kunne møde Eamon O’Kane og få en snak om hans arbejde. Alle er velkomne – kom og få en inspirerende aften med kunst og hygge!

For yderligere information og henvendelser vedr. salg, kontakt galleriet på: hello@christoPeregelund.dk eller på +45 33 93 92 00. Besøg os i Bredgade 75, 1260 København K. Åbningstider: Onsdag-fredag 15-18, lørdag 12-16, eller efter aftale.