Artsy

Dislocation / Rikke Benborg

01 NOVEMBER - 12 DECEMBER 2007
01 November 2007

Dislocation / Rikke Benborg

Images

Description

/ Danish /

Galleri Christoffer Egelund er stolt over at præsentere Rikke Benborgs seneste videoværk DisLOCATION.

Vi kender det alle sammen fra vores drømme eller fra de klassiske film og fortællinger som King Kong, 50 feet woman og Alice i Eventyrland: Forestillingen om at være abnormal kæmpe i forhold til den omgivende (u)virkelighed.

Med DisLOCATION har Rikke Benborg skabt et fantastisk videoværk, som skildrer en fordrejet skæv virkelighed i en retro-teknologisk stil, der griber tilbage til århundredeskiftets stumfilms virkemidler og æstetik. Vi ser en kæmpekvinde gående rundt i et øde byrum. Lige indtil hun møder sig selv i et vindue til en lejlighed, så skifter perspektivet, og vi ser hende nu i ”normal” størrelse gående indenfor i lejligheden.

Det er i den tidlige filmæstetiks magiske og surreelle afkroge, Benborg især henter sin inspiration. Og i DisLOCATION leger hun med idéen om ude og inde, stor og lille. Hvordan almindelige ting kan åbne sig som imaginære, utopiske rum, hvormed der stilles spørgsmål ved vores gængse opfattelse af realitet og virkelighed.

Titlen DisLOCATION funderer sig netop i selve værkets opbygning, hvor Benborg har skabt en verden sammensat af forskellige filmiske og fotografiske fragmenter, der tilsammen skaber scenen, som kvinden befinder sig i. Ved hjælp af blue screen optagelser er kvinden indsat i disse omgivelser, der er blotttet for liv. Kun en kat, som jo både er et ude- og indedyr, figurerer sammen med kvinden skiftevis i bybilledet og indenfor i lejligheden.

Formelt er videoværket struktureret over 6 minutters varighed, der i galleriets bagerste lokale udspiller sig forskudt over to store skærme (160 x 215 cm.), som i en ret vinkel rettes ind mod hinanden. Kvindens færden som stor ude i byrummet i den ene projektion spejles via den samme filmoptagelse i den anden projektion, hvor hun går rundt i lejligheden i normal størrelse. På den måde vil de to scener komme til at fungere i en samtidighed af kvindens relation til ude og inde, stor og lille, der endvidere symbolsk forstærkes af kattens færden mellem de to verdner.

Således viser Benborg os variabler af virkeligheden, der skildrer en drømmelignende (s)tilstand frem for en fremadskridende handling. Hun udstiller nemlig rationalitetens grænser og fokuserer samtidig på fantasien og forestillingsevnen som det egentlige grundlag for at gentænke indretningen af den virkelighed, der omgiver os.

Rikke Benborg er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (1999-2006) og har tidligere blandt andet produceret videoværkerne The End (2005),  The Dream (2006) og For all the times I’ve used my sexuality to get something I wanted (2007).

Med venlig hilsen,
Christoffer Egelund

/ English /

Galleri Christoffer Egelund proudly presents Rikke Benborg’s latest video instillation DisLOCATION.

We are all familiar with the illusion that we are a giant, vastly out of proportion in the surrounding (un)reality. The motif is a recurring one; familiar from our dreams and from classic films and stories such as King Kong, Attack of the 50 Foot Woman and Alice in Wonderland.

Rikke Benborg’s fantastic video instillation: DisLOCATION depicts a distorted reality in a retro-technological style inspired by the effects and aesthetics of the silent films of the turn of the century. We see a giant woman traversing an empty cityscape until she meets herself in an apartment window; whereupon the perspective changes and we see her in her normal size walking within the flat.

The sometimes surreal and magical aesthetics of early cinema provide the backdrop to Benborg’s work, and in DisLOCATION she toys with the concepts of outer and inner, large and small. Everyday objects unfold to reveal imaginary and utopian spaces, and thereby call into question our everyday understanding of the world around us.

The piece’s title: DisLOCATION resonates in the structure of the work itself; a world created from a collation of filmic and photographic fragments which, when combined, create the woman’s world. Using blue screen film technology the image of the woman is placed in these lifeless surroundings. The only other being to be found with the woman in the cityscape and flat is the cat, itself by turns an indoor and outdoor creature.

The video lasts for six minutes and is shown at the back of the gallery on two staggered 160 x 215 cm screens placed at right angles to each other. Whilst one screen shows the large woman moving through the cityscape, the same sequence of the woman in motion is relayed on the other screen, only this time with the apartment as backdrop and in normal size. In this way, the two scenes function as the “now” of the woman’s relation to large and small, out and in, symbolically strengthened by the passage of the cat between the two worlds.

Thus Benborg depicts a reality where a dreamlike state reigns; in contradistinction to a sequentially ordered universe. She presents the limits of rationality and shows us at the same time how we can use fantasy and imagination to rethink the structure of our surroundings.

Rikke Benborg studied at The Royal Danish Academy of Art between 1999 and 2006 and her previous video instillations include The End (2005), The Dream (2006) and For all the times I’ve used my sexuality to get something I wanted (2007).

Sincerely,
Christoffer Egelund