Real Imitations / Group Exhibition
Images
Description
Den nye kunst finter
illusion og virkelighed
”Real Imitations” er titlen på en udstilling, der viser hvordan fantasi og virkelighed blandes på de mest forunderlige måder i den nye kunst. Det er Galerie Egelund i Bredgade, der lægger lokaler til udstillingen, der tager pulsen på fremtidens kunst.
Galleriet har inviteret fem helt unge talentfulde kunstnere til at vise deres nyeste arbejder. Deres kunst bevæger i grænselandet mellem det virkelige og det uvirkelige. Samtidig sniger humoren sig ind – sammen med uhyggen. Tilskueren vil være i tvivl om hun skal le eller gyse, eller begge dele på samme tid.
Alle fem – Karin Kaster, Heine Klausen, Allan Otte, Jacob Tækker og Martin Falle deltog i dette års forårsudstilling på Charlottenborg – en højt rost udstilling, der viser, hvor den nye kunst er på vej hen. Det bemærkelsesværdige er bl.a., at fire af kunstnerne stadig går på Kunstakademiet i København.
Værkerne spænder fra en video, hvor kunstneren kører i papkasse i en stor rutschebane – over til eventyrlige malerier, hvor det eventyrlige blandes med andre – mindre hyggelige – elementer, så man hele tiden er i tvivl om hvad man skal mene. Der er tale om kunst, som David Lynch (Twin Peaks) ville kunne lide. Udstillingen kan ses fra den 27. maj til og med 27. juni 2004. Fernisering torsdag den 27. maj kl. 16-20. Alle fem kunstnere vil være tilstede under ferniseringen.