Det Sidste Måltid, En Ny Begyndelse by Rie Elise Larsen
Works
Installation view
Press Release
Rie Elise Larsen (DK)
Det Sidste Måltid, En Ny Begyndelse
February 21 – March 21 2025
Rie Elise Larsen: The Last Meal – A New Beginning
Galleri Christoffer Egelund proudly presents The Last Meal – A New Beginning, the first solo exhibition at the gallery by Danish paper artist Rie Elise Larsen. The Last Meal – A New Beginning is an interactive, immersive installation in which Rie reinterprets the story of the Last Supper using her imaginative and exuberant paper flowers, casting the old biblical tale in a universal light of kaleidoscopic mirrors and luscious life. The exhibition, which consists of entirely new installation works, can be experienced at Bredgade 75 from February 21st until March 21st 2025.
The spectacular art of Rie Elise Larsen is one grace and lightness – an airy and delicate sea of flowers that embrace the viewer with their botanical magic. Walking among them is feeling like Alice in Wonderland, exploring an imaginative universe where oversized flowers and mystical creatures rule. Rie Elise Larsen’s artistic world is unapologetically feminine, celebrating delicate pinks, beauty, grace – and the strength that lies in allowing femininity to be explored to its fullest extent.
Creating an immersive artistic universe where the abundant beauty of flowers and the elegance of the unabashedly feminine gets to take center stage is by no means mere loveliness and decoration – for throughout history, women have been systemically excluded from the art scene, their art and self-expression deemed less worthy than that of men, no matter the degree of talent and thoughtfulness required to make it.
When the European art academies were founded from the mid-17th century onwards, women were not allowed to participate in this new form of art education. At this time in history, the most treasured genre of art was history painting: large-scale oil paintings depicting mythological scenes, most often from Greek mythology or The Bible. In order to be able paint a history painting, an utmost skill in depicting the human body in action was required, and this was one of the primary things taught in the academies. Here, artists learned anatomy and perspective and drew from sculptures and the live model for years in order to perfect their skill in depicting lifelike humans. Not until the last decades of the 19th century did women gain permission to participate in the artistic education offered by the academies. Thus, they were effectively excluded from being able to produce the kind of art that society deemed the highest artistic achievement. Instead, most often, they had to perfect their skills in genres that did not require many years of experience drawing from the live model: Flower painting and still life became female artistic genres par excellence. Outside the fine art sphere and the academies, however, women produced many artistic works of great creative worth, only they were made in mediums like needlework, sewing, knitting, drawing and watercolor painting.
Though traditionally associated with the home, craft and hobbies, these mediums are no less capable than oil paints at producing great and fascinating works of art; just look at, for instance, the so-called needle paintings of Mary Lindwood (1755-1845) which became one of the must-see attractions in London in her time, and the paper mosaics of Mary Delany (1700-1788) which created an entirely new, detailed way of depicting flowers. Such works of art created solely with paper have likewise been associated with craft and hobbies, sometimes even the childish. The Danish author Hans Christian Andersen is known for his intricate paper cut-out art illustrating his fairy tales. Paper silhouettes have been a popular medium for portraits since the 18th century, in recent times especially popular as souvenirs, and papier mâché has been used throughout history for making masks, toys, piñatas and other objects which are not expected to last for a very long time. However, paper as a medium can last for many centuries if treated with respect, as can be seen with the many books from as far back as the 15th century which we can still read today. Paper is a versatile material which can not only be used to make two-dimensional objects, but also three-dimensional structures such as the traditional Asian art of origami, and Rie Elise Larsen’s paper flowers. With her overwhelmingly beautiful flowers, Rie uses the medium of paper to its fullest, showing that even a medium like paper which has historically been excluded from the top of fine art, contains a wealth of hidden possibilities for new kinds of beauty beyond what we are used to seeing in museums and galleries.
With The Last Meal – A New Beginning Rie uses her paper art to reinterpret the Christian idea of the Last Supper. The Last Supper is one of the most important events of Easter and of the Christian faith as a whole. On Maundy Thursday, the evening before his crucifixion, Jesus asked the 12 disciples to gather for a meal with bread and wine. Here, he told them that one of them would betray him, which was true, as Judas had already sold Jesus out to the Romans for the price of 30 silver coins. But even though Jesus knew that one of his closest friends would betray him, he broke the bread and shared it with the disciples along with the wine, declaring that this was his body and his blood. Due to this unconditional forgiveness, those who believed in Jesus as the son of God were absolved of the Original Sin committed by Adam and Eve in the garden of Eden when, tempted by the devil in the guise of a snake, they disobeyed God. It is Jesus’ act of breaking the bread and sharing the wine which institutes the rite of the Eucharist. The Eucharist is the central rite of the Christian mass, reinforcing the bond between those who believe in Christ and thus are forgiven for the Original Sin, as the term communion also indicates. With The Last Meal – A New Beginning, Rie Elise Larsen reinterprets the Last Supper, casting it in a universal light. Here, no one points fingers saying that only those of a certain faith may gain absolution – instead, Rie insists on common ground. We are all made of the same matter, just like the beautiful poppies that all sprout from the same seed pod, creating an interlinked network of beautiful individual, but connected flowers. Inside the delicate paper flowers, for instance in the giant annual honesty flower seed pods (annual honesty is fittingly called “Judas’ money” in Danish), one finds real flower seeds ready to sprout, creating new life and a new beginning a long time from now when the works are no more. By conveying the same message in many languages, Rie Elise Larsen shows that, while we may seem different at first glance, our thoughts are often the same. By incorporating language into her art, like the poems covering the many mirrors and the vases, Rie Elise Larsen emphasizes that language and visual art are not as different as we often assume; they are both means of communicating, and the poems, written in thick paint, becoming almost a painting in themselves, convey the same beautiful thoughts of unity and community as the purely visual works. Throughout the exhibition, the motif of a snake repeats itself – the serpent in the garden of Eden – but most often, it is eating its own tail. A serpent devouring its own tail is an ancient symbol of infinity, of the fact that every ending is a new beginning and that all is one. The symbol of a serpent devouring its own tail is also called an ouroboros, and it can be found throughout history in many different cultures around the world, even before the advent of Christianity. The oldest known depiction of the ouroboros can be found in the tomb of Tutankhammon, but it can also be seen in Norse mythology in the form of the World Serpent which devours itself, creating the border around the world of humans. Also Hinduist iconography and the tradition of alchemy include ouroboros symbology.
Thus, The Last Meal – A new Beginning is an exhibition combining the light, airy and strong beauty of the paper flowers with the all-embracing message that even though we may have our differences, in the end, humanity is one – a message worth carrying with you wherever you may go.
Rie Elise Larsen (b. 1972) holds an education as a visual merchandiser and has been working as a visual merchandiser for Royal Copenhagen for many years. She has also been working as a stylist for Danish and international magazines and has done visual merchandising for many companies in Denmark and internationally. She has been a paper artist since 2015. Her paper artworks have been exhibited at events at Thorvaldsen’s Museum and Charlottenborg art center and exhibition space in Copenhagen. Furthermore, her works have been exhibited at Brøg Litterature Bar, The Natural History Museum of Copenhagen, The Museums of the City of Odense and several galleries around Copenhagen.
Join us at the exhibition opening, meet the artist and experience live music by electronic duo MadMor at Bredgade 75 on the 21st of February 2025 from 16:00 to 19:00. For further information and sales requests, please contact the gallery at: hello@christofferegelund.dk or at +45 33 93 92 00. Visit us at Bredgade 75, DK-1260 Copenhagen K, Denmark. Opening hours: Wednesday-Friday 15:00-18:00, Saturday 12:00-16:00, or by appointment.
[DK]
Rie Elise Larsen: Det sidste måltid – en ny begyndelse
Galleri Christoffer Egelund er stolte af at kunne præsentere Det sidste måltid – en ny begyndelse, vores første soloudstilling med papirkunstner Rie Elise Larsen. Udstillingen er en interaktiv totalinstallation, hvor Rie med sine fantasifulde og overdådige blomsterværker genfortolker fortællingen om den sidste nadver i et universelt lys, hvor kalejdoskopiske spejlinger og frodige planter hersker. Udstillingen, der består af helt nye installationsværker, kan opleves i Bredgade 75 fra 21. februar- 21. marts 2025.
Rie Elise Larsens kunst er fyldt med ynde og lethed – et let og levende blomsterflor, der omslutter beskueren med sin botaniske magi. Når man betragter de overvældende værker, er det næsten, som om man er Alice i eventyrland, der går på opdagelse i et magisk univers, hvor fantasien råder og gigantiske blomster og magiske væsener kommer én i møde. Det er et feminint univers, der uhæmmet hylder det lyserøde, det smukke og det yndige – og den styrke, der ligger i det at få lov til at udfolde det feminine fuldt ud.
Således at skabe et totalunivers, hvor det blomstrende, feminine og florlette får lov at få rampelyset med sin smukke æstetik er alt andet end yndigt og harmløst – for gennem historien har kvinder traditionelt været systematisk udelukket fra kunstscenen og deres udtryk hæmmet, nedgjort og dømt mindre værdigt end kunst skabt af mænd, uagtet den grad af talent og tankevirksomhed, det kræver at producere.
Siden kunstakademiernes oprettelse fra midten af 1600-tallet og frem har kvinder været udelukket fra at deltage i de uddannelsesaktiviteter, der var tilgængelige for mandlige kunstnere. På daværende tidspunkt var den mest værdsatte kunstgenre historiemaleriet: afbildninger af mytologiske scener, ofte i monumental størrelse, det meste af tiden fra bibelen eller græsk mytologi. At kunne male mennesker i fuld figur i en hvilken som helst stilling var essentielt for at kunne skabe historiemalerier, og det var netop denne færdighed, kunstnerne tilegnede sig på akademierne. Her lærte man anatomi og perspektiv og tegnede efter skulpturer og levende modeller for at blive mestre i at afbillede mennesker. Først i slutningen af 1800-tallet begyndte kvinder at måtte deltage i kunstakademiernes undervisning på lige vilkår med mænd – her i Danmark i 1908, og først i 1924 måtte kvinder deltage i modeltegningstimerne. Indtil da måtte kvindelige kunstnere i stedet nøjes med at specialisere sig i motiver, der ikke krævede detaljeret viden om anatomi; stillebenet, og ikke mindst blomstermaleriet, blev kvindegenrer par excellence. Uden for kunstakademierne og fine art-sfæren var kvinder dog store producenter af mindst lige så værdige værker i medier som broderi, syning, tegning og akvarelmaleri. At disse former for kunstneriske frembringelser traditionelt ikke er anerkendt som kunst skyldes i høj grad deres association med ”kvindearbejde”, hjemmet og det hobbybaserede – selvom de kan være lige så svære at producere som et monumentalt oliemaleri. Se blot på fx engelske Mary Lindwood (1755-1845), der skabte et af Londons største tilløbsstykker med sine broderede needle paintings, og Mary Delany (1700-1788), der skabte en helt ny måde at gengive blomster på med sine detaljerede papirmosaikker. Også sådan kunst lavet af papir har traditionelt været associeret med hjemmet og det feminine – eller sågar det barnlige. H. C. Andersen er kendt for sine udførlige papirklip, der illustrerer hans eventyr. Papirsilhuetter har været et populært portrætmedie siden det 18. århundrede og har i nyere tid især været brugt som souvenir, og papmaché har gennem historien været brugt til masker, legetøj, piñatas og andre objekter, der ikke forventedes at skulle holde i længere tid. Selvom papir således ofte opfattes som et hobbymateriale, er det meget mere bestandigt, end man tror – det kan holde i mange århundreder, hvis man behandler det med respekt; se blot på de mange bøger helt tilbage fra 1500-tallet, vi stadig kan læse den dag i dag. Papir er et alsidigt materiale, der ikke kun eksisterer i det todimensionelle plan, men som også kan konstruere et væld af tredimensionelle former, som man fx kan se det i den århundredelange tradition for origamikunst i Asien, og som Rie Elise Larsen også gør det. Med sine overvældende smukke blomster, der udnytter papirmediet til fulde, viser Rie Elise Larsen altså, hvordan også et materiale som papir, der traditionelt har været udelukket fra fine art-sfæren, er lige så værdigt som ethvert andet materiale og kan bruges til at skabe værker, der går ud over hvad vi er vant til at se og skaber et helt nyt og unikt udtryk, der fejrer det smukke, lette og feminine.
Med Det sidste måltid – en ny begyndelse bruger Rie Elise Larsen sin papirkunst til at genfortolke den kristne idé om den sidste nadver. Den sidste nadver er en af de mest centrale begivenheder i påsken og i hele den kristne tro. På skærtorsdag, aftenen før, han blev korsfæstet, bad Jesus de tolv disciple samles til et måltid med brød og vin. Her fortalte han de disciple, at en af dem ville forråde ham, hvilket var ganske rigtigt, da Judas på det tidspunkt allerede havde forrådt Jesus til romerne for 30 sølvmønter – men selv om han vidste, at hans nærmeste havde forrådt ham, brød Jesus brødet og delte det med disciplene sammen med vinen, idet han erklærede, at dette var hans blod og hans legeme. I og med denne betingelsesløse tilgivelse blev de mennesker, der troede på Jesus som Guds søn, tilgivet for arvesynden – at Adam og Eva i tidernes morgen, fristet af djævlen i form af en slange, forbrød sig mod Gud og blev smidt ud af Edens have. Det er da Jesus deler vinen og brødet med disciplene, at nadveren indstiftes som et ritual, der fremover skal give de troende syndsforladelse ved at give dem del i Kristus’ offer. Nadveren er gudstjenestens højdepunkt, og som det engelske ord for nadver, communion, antyder, er det at indtage den hellige vin og brødet en måde at genbekræfte sit fællesskab med Kristus og hele det kristne fællesskab. Med Det sidste måltid – en ny begyndelse genfortolker Rie Elise Larsen den sidste nadver i en universel kontekst; her er ingen løftede pegefingre og påstande om, at kun de kristne får syndsforladelse; i stedet er der en insisteren på det, vi har til fælles; at vi alle kommer fra den samme jord og er gjort af den samme materie, ligesom de smukke valmuer, der spirer og gror fra den samme kapsel. I værkerne, fx de store judaspenge-frøkapsler, findes rigtige blomsterfrø, der indeholder kimen til liv og en ny begyndelse langt ude i fremtiden, når værkerne ikke er mere. Ved at gengive det samme budskab på mange forskellige sprog, viser Rie Elise Larsen, at selvom vi på overfladen kan virke meget forskellige, er vores tanker ofte de samme. Når hun inkorporerer teksten i sin kunst – ofte ses den i form af digte, der snor sig rundt på hendes værker – kombinerer Rie to af menneskets vigtigste udtryksformer, sproget og det visuelle, og viser dermed, at de to former for betydningsdannelse ikke er så forskellige, som vi normalt går og tror. Bogstaverne er skrevet med tyk maling, som var de et maleri, og ordene gengiver de samme smukke tanker om fællesskab og enhed, som de visuelle værker formidler. Flere steder i udstillingen ses slangen fra Paradisets have, men her er den ikke altid den kristne slange; fx kan den ses i færd med at spise sin egen hale i en uendelig cirkelbevægelse. En slange, der spiser sin egen hale, kaldes også ouroboros og er symbol på det uendelige, at hver slutning er en ny begyndelse og at alt er ét, og ses gennem hele historien i et utal af forskellige kulturer, også før kristendommens udbredelse. Den ældste kendte afbildning af ouroboros findes i Tutankhammons grav, men den er også at finde i den nordiske mytologi i form af midgårdsormen, der bider sig selv i halen og afgrænser menneskenes verden, samt i hinduistisk ikonografi og alkymiens billedunivers.
Det sidste måltid – en ny begyndelse er således en udstilling, der kombinerer de lette papirblomsters smukke og stærke udtryk med et favnende budskab om, at selvom vi har vores forskelle, så er vi én menneskehed – et budskab, der er værd at tage med sig, hvor end man går.
Rie Elise Larsen (f. 1972) er uddannet dekoratør og har gennem en årrække arbejdet som dekoratør for Royal Copenhagen. Herudover har hun arbejdet som stylist for danske og udenlandske magasiner og dekoratør for danske og internationale virksomheder. Hun har arbejdet som papirkunstner siden 2015 og har bl.a. produceret værker til events på Thorvaldsens Museum og Charlottenborg, og har udstillet sine blomsterværker på Brøg Litteraturbar, Naturhistorisk Museum, Odense Bys Museer samt på flere gallerier i København.
Udstillingen åbnes med en fernisering d. 21. februar 2025 kl. 16-19 – kom og mød kunstneren og oplev livemusik med den elektroniske duo MadMor! For yderligere information og henvendelser vedr. salg, kontakt galleriet på: hello@christofferegelund.dk eller på +45 33 93 92 00. Besøg os i Bredgade 75, 1260 København K. Åbningstider: Onsdag-fredag 15-18, lørdag 12-16, eller efter aftale.