Artsy

Interaktion / Christina Hamre & Marianne L. Jørgensen

07 APRIL - 08 MAY 2006
07 April 2006

Interaktion / Christina Hamre & Marianne L. Jørgensen

Images

Description

PRESSEMEDDELELSE

Christina Hamre og Marianne Lipschitz Jørgensen retter i udstillingen Interaktion fokus mod sammenstød, kontakt og interaktion på flere planer; både indenfor de enkelte værker og værkerne imellem. Formelt er det en sammenstilling af to vidt forskellige formsprog, funderet på en række æstetiske og formelle valg, der udgår fra to forskelligartede kunstneriske praksisser.
Christina Hamre henter ofte inspiration fra det mentale univers, hvor den menneskelige erfaring og fantasiverden udforskes, der giver sig udslag i et frit fabulerende og fantaserende billedsprog. I en narrativ karakter kredser hendes tegninger om spørgsmål vedrørende normalitet/sygelighed, afmagt, drømme og underbevidsthed, der kommer til udtryk i en symbolisme eller en fortælling, der opererer med modsætninger eller hybrider: mennesker, fabler og dyr mødes i ukendte drømmelignende rejselandskaber som visuelle metaforer for menneskets ydre og indre natur. Et formsprog, hvor virkelighed og fantasi mødes.
Marianne Lipschitz Jørgensens arbejde udspringer af en formalisme, der vidner om en systematisk vilje til orden og klarhed, som kommer til udtryk gennem en stram geometri og formel linearitet i værkerne. Det er dog en strukturel orden, der imidlertid vises i mødet med en anden dimension af til tider vildtvoksende strukturer og organiske former, der bryder den strukturelle logik i værkerne. Der stilles således skarpt på den geometriske orden og dets opløsning som en proces; som transformationens handling i selve det øjeblik, hvor den lineære orden sprænger sine egne rammer og starter sin bevægelse mod en anden orden.
Sammenstillingen af Christina Hamres mentale fortællinger og Marianne Lipschitz Jørgensens geometriske abstraktioner skaber en interessant spændvidde værkerne imellem, der åbner op for nye strategier, rum og muligheder for tilgangen og repræsentationen af tegningen som medie. Samtidig opstår der en vis samstemmende genkendelighed i behandlingen af linjer, systemer og mønstre i tegningerne, der skaber en solid grobund for en interaktion mellem værkerne, der kombinerer de enkelte elementer i rummet i en kraftfuld æstetik, hvorudfra værkerne lader sig præsentere enkeltvis eller som et samlet hele.

PRESS RELEASE
With the exhibition Interaction, Christina Hamre and Marianne Lipschitz Jørgensen focus on clash, contact and interaction on several levels: within the individual work and between the works. Formally, it is a juxtaposition of two widely different idioms, based on a number of 
esthetic and formal choices emanating from two different artistic practices.
Christina Hamre often draws inspiration from the mental universe, exploring human experience and the human fantasy world, which is transformed into freely fantasising imagery. As a narrative, her drawings revolve around issues of normality/sickliness, powerlessness, dreams and the subconscious, which are reflected by a symbolism or a narrative involving contrasts or hybrids: human beings, fables and animals meet in unknown, dreamlike, faraway landscapes as visual metaphors of the external and internal nature of human beings: an idiom where reality encounters fantasy.
Marianne Lipschitz Jørgensen’s work emanates from a formalism which bears witness of a systematic will to order and clarity, expressed through the strict geometry and formal linearity of her works. It is a structural order, however, which is shown in the meeting with another dimension of structures and organic forms which are at times growing wild, and which breaks with the structural logic of her works. Thus she focuses sharply on the geometrical order and its dissolution as a process; as the action of transformation in the split second when the linear order shatters its own framework and starts its motion towards another order.
By placing Christina Hamre’s mental narratives and Marianne Lipschitz Jørgensen’s geometric abstractions side by side, an interesting span is created between the works, which paves the way for new strategies, spaces and possibilities of using and representing the drawing as a medium. At the same time, the grouping together of these works enables a certain concordant recognition in the treatment of the lines, systems and patterns of the drawings. Thereby the ground is prepared for interactionbetween the works, which combines the individual elements of their space into a powerful esthetic and enables the works to be presented individually or as a unified whole.